Blog

Viborgpay i hverdagen

I tråd med den generelle udvikling i samfundet i retning af kontanttfri betaling, har Viborg Kommune indført et kontantløs betalingsystem, SmartBetaling, i hele kommunen. SmartBetaling er en løsning til mikrobetaling, der kan bruges til alle kommunens betalingssteder, kan sættes op individuelt, hjælpe til at optimere automatisk kontering, afstemning og rapporter, opfylder kravene fra SKAT pr. 1. januar 2024 til digital salgsregistrering og samtidig giver borgerne store fordele.

Viborg Kommune fortæller om nogle af de udfordringer, SmartBetaling har løst:

”Vi har mindst 300.000 danskere, der ikke kan klare sig i det digitale samfund, og der skal vi simpelthen have skubbet det her kort ind…”

”Vi har problemer med kontanthåndtering, og Corona forstærkede de udfordringer, fordi der var nogle steder, hvor man anså det for at være en smittekilde, og andre steder hvor vores svage borgere lige pludselig ikke kunne benytte kontanter, og så må vi hjælpe dem på anden vis.”

”…der faktisk flere i min organisation, der siger, at det er jo et påtrængende problem, både hos os selv, men også noget vi lytter os til er et påtrængende problem i andre kommuner.”

Rent administrativt garanterer SmartBetaling fra POS ONE datasikkerhed, styr på tilbagebetalingsfunktionerne, et samlet overblik og detaljerede rapport efter ønske. Det hjælper i længden Viborg Kommune med at spare tid både hos de ansatte, der skal opgøre dagens indtægter, og hos bogholderiet.

SKAT har nye regler for digitale kasseapparater fra 2014 med omsætning på mere end 50.000 kr/år. Med SmartBetaling er Viborg Kommune sikker på, at reglerne bliver overholdt, og at deres løsning bliver løbende opdateret, så nye krav automatisk bliver opfyldt.

Fordelene for borgerne og de der hjælper de svage borgere, Viborg Kommune:

”Vi har jo nogle borgere, som sagtens kan klare sig med de digitale betalingsmidler, og som vi så skal være klar til at kunne modtage. Men vi har også en række borgere, som på ingen måde kan begå sig i den digitale verden. Hvis jeg skal få de mennesker til at være en del af samfundet på lige vilkår med alle vi andre, så er man nødt til at gå lidt ad den digitale vej men på deres præmisser. Det er en stor lettelse for vores svage borgere men også for deres pårørende ikke mindst og deres professionelle værger.”

”…nu ligger pengene ikke længere i en kuvert på værelset. Nu er de på et kort, som den pårørende kan tanke op, og som de kan følge transaktionerne på, sådan at man ikke længere har det her med, at de pårørende skal stole på de ansatte, og de ansatte måske engang imellem kan føle, at de bliver mistænkeliggjort for noget, de ikke har gjort.”

Et andet eksempel er fordelene for børnene i kommunen og deres forældre, hvor forældrene nu kan tanke skolepenge op på deres børns kort, et kort kan spærres, hvis det er bortkommet, det er muligt at sætte et maksimum forbrug pr. dag og, til stor glæde for børnene, køerne bliver hurtigere afviklet, når der ikke skal findes kontanter frem og gives penge tilbage.

På spørgsmålet om der er noget, Viborg Kommune er særligt glad for, svarer hun:

”Ja, det er idéen om Viborg Pay, altså det her betalingskort, fordi det er nøglen til, at det her bliver en succes, og så hele den imødekommenhed, jeg har mødt fra hele organisationen. Og jeres hurtighed til at svare på vores spørgsmål og vores telefonopkald, den vil jeg også gerne sige tak for, fordi det er vigtigt, når man sidder med en problemstilling, at man så får den løst i hvert fald samme dag.”