Studentermedhjælper til Customer Success
Har du lyst til et fleksibelt studiejob i en international softwarevirksomhed, hvor du får praktisk erfaring og ansvar ved siden af dit studie? Så er stillingen som studentermedhjælper i Customer Success hos POS-ONE måske noget for dig.
Som studentermedhjælper i Customer Success bliver du en del af et team, der dagligt er i dialog med kunder og partnere over hele verden. Du vil arbejde med support og problemløsning relateret til vores POS-løsning POS365, som er tæt integreret med Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Arbejdsopgaver
- Besvare henvendelser fra kunder og partnere via ticket-system, mail og evt. telefon
- Yde support i forbindelse med brugen af POS365
- Hjælpe kunder med forståelse af systemfunktioner og arbejdsgange
- Eskalere mere komplekse sager til relevante interne teams
- Bidrage til dokumentation, guides og vidensdeling
- Sikre en professionel og serviceminded kundeoplevelse
- Onboarding af nye kunder
Kvalifikationer
- Du er i gang med en relevant uddannelse indenfor økonomi og IT
- Du er serviceminded og god til at kommunikere
- Du arbejder struktureret og trives med ansvar
- Erfaring fra butik, kundesupport eller arbejde med ERP-systemer er en fordel, men ikke et krav
- Det interne arbejde foregår primært på dansk, mens den eksterne kommunikation med kunder og partnere hovedsageligt foregår på engelsk
- Det er derfor vigtigt, at du mestrer både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt
Vi tilbyder
- Et fleksibelt studiejob, der kan tilpasses dit studie
- Praktisk erfaring med kundesupport i en international softwarevirksomhed
- Et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø
- Gratis kaffe og frugt på kontoret
- Adgang til fordelagtige priser på træning samt tand- og sundhedsforsikringer
- Kontor centralt i Odense – kun 9 minutters gang fra banegården
Ansøgning
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at påbegynde samtaler fra starten af juni.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frederik Levorsen på fl@posone365.com.
Ansøgning og CV sendes til fl@posone365.com.