Studentermedhjælper til marketing

Vil du arbejde hands-on med marketing i en tech-virksomhed og være med til at få ting til at ske i praksis?

Hos POS-ONE leder vi efter en studentermedhjælper, der har lyst til at blive en del af vores marketing og hjælpe med at få vores aktiviteter ud at leve. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores marketing manager og få indsigt i, hvordan marketing fungerer i en B2B softwarevirksomhed.

Vi har mange idéer, som vi gerne vil føre ud i livet og du bliver en del af både at få dem eksekveret og bidrage med input undervejs.

Om os

Hos POS-ONE udvikler vi kassesystemer til detailbranchen, tæt integreret med Microsoft Dynamics 365 Business Central. Kort sagt hjælper vi butikker med at få styr på lager, salg og økonomi så deres systemer spiller sammen, i stedet for at arbejde imod hinanden.

Vi arbejder med kunder og partnere både i Danmark og internationalt og er en del af et voksende økosystem omkring Business Central.

Du bliver en del af et mindre team, hvor vi arbejder tæt sammen i hverdagen. Her er der ikke langt fra idé til handling, og du får mulighed for at være med i hele processen, fra de første tanker til det, der rent faktisk bliver ført ud i livet.

Dine opgaver

Dine opgaver vil primært være eksekverende og kan bl.a. inkludere:

  • Udarbejde og planlægge content
  • Hjælpe med opsætning og opfølgning på kampagner
  • Opdatere og optimere indhold på vores website
  • Bidrage til marketingmateriale til vores partnere
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for marketing

Hvad vi leder efter

Vi forestiller os at du:

  • Studerer marketing, kommunikation, multimediedesign eller lignende
  • Har lyst til at arbejde hands-on med marketing
  • Kan skrive klart og godt, både på dansk og engelsk
  • Er struktureret og får ting gjort
  • Har lyst til at lære og tage ansvar
  • Har du erfaring med Google Ads, WordPress og LinkedIn Campaign Manager er det et plus, men det er ikke et krav.

Hvad du får

Hos os bliver du ikke bare sat til at “lave opslag”, du bliver en del af at få vores marketing til at fungere i praksis.

Du får:

  • En hands-on rolle med ansvar fra start
  • Mulighed for at lære og udvikle dig i rollen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Kontor centralt i Odense (9 min. fra banegården)
  • Personalegoder som kaffe, frugt og attraktive forsikrings- og træningsordninger

Praktisk

  • Arbejdstid: Ca. 10 timer om ugen, så vidt muligt i tidsrummet 8–15
  • Arbejdssted: Thriges Plads 8, 5000 Odense C
  • Opstart: Hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til Marketing Manager, Julie Polk på jgp@posone365.com. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. 
Scroll to Top